savner jer alle sammen!

SAVNER JER 2. O !!!!!!!!!

Jeg har lært hvad der ligger til baggrund for mange af de krige jeg har hørt om da jeg voksede op. Og hvorfor de bliver ved med at bryde ud igen. Det mest essentielle er at Israel og Palæstina er uvenner og ikke vil være venner.

Hvad har jeg lært

Jeg har fået et bedre overblik over konflikten i mellemøsten. Specielt set fra et vestligt/politisk synspunkt.
og er kommet meget i tvivl om hvem der er "the bad guy" i mellemøsten og hvem der er de gode.
Jeg har også lært at konflikten har stået på længe og at den har medført mange krige og at USA, Kinas og Ruslands indblanding i mellemøsten ikke just er en god ting og at de store verdensmagter ikke just har de bedste intentioner når det kommer til konflikten.

Vesten og Islam forløb

Hvad jeg har lært....

Jeg har lært en masse om Islam, og hvorfor forholdet mellem Vesten og Islam ikke er så godt. Derudover har jeg lært om Israel og Palæstina konflikten, og i det hele taget Mellemøsten-Israel konflikten, hvilket har givet mig en masse at tænke over. Det har været et meget lærerigt og interessant forløb.

hvad har jeg lært af dette forløb

at hele konflikten der nede kunne løses indenfor kort tid men pga blandt andet det internationalt politisk klima bliver den konstant trukket ud i både længde og bredte der udover er der også blevet blandet religion ind i politikken og det lover jo aldrig godt

Kruhl

fremlæggelse af minisynopsis

gruppe 1

talte om FN diskussionen omkring palestina som en egen stat og hvorfor usa skulle stå imod den

gruppe 2

talte omkring selve konflikten mellem palestina og israel de talte også for 242

indlæg af diskussion Mellem østen

Israel-Palæstina - Status 2012

- Forhandling via Israel - Palæstina alene.
- Andre untr. gør konflikten kompleks. fra spm. om jord til spm. om andres intr.

Vores diskussion handlede om hvordan vi kan løse konflikten i mellemøsten.
Vi har fundet ud af at konflikterne mellem Israel og Palæstina vil aldrig løses da de ikke kan blive enig om noget.

Fandt den her graf tilfældigt og tænkte at den kunne være relevant for bloggen.

det arabiske forår fra gruppe 3

bare tryk på overskiften så kan i se vores gruppes arbejde

Gruppe 4

Gruppe 4, Daniel og Ida og Signe

Hvad mener Mogens Camre om mulighederne for fredelig sameksistens mellem sekulære og ikke sekulære stater?

Han mener det er umuligt at de to stater nogensinde vil kunne leve i et samlet folkefærd. Han siger: "Det er udtryk for uvidenhed og naivitet, når nogle vesterlændinge tror på en fredelig sameksistens mellem troende muslimer og sekulariserede vestlige mennesker."

Vores verden er bygget på fornuft, på rationel tænkning, på videnskab, på retten til at tvivle. Religion er bygget på uvidenhed, frygt, irrationalitet og regulær dumhed.

I dette citat, kan man drage mange tanker, og analyser, hvis man hurtigt kigger på hans udtalelser kan man se en ensidighed og en prægelse af had mod teokratisk styre. Dette er også med til at man skal forbeholde sig kildekritisk over for denne tekst, da han har et had over for religion så derfor er hans tekster og udtalelser i forbindelser med religion negativ præget, og derfor vil der sjællendt komme nogle positive udtalelser om emnet!

"Der er ikke tale om et sammenstød mellem kristne og muslimer, men om et sammenstød mellem den morderne verden og en uoplyst fortid."

Igen er der en negativ præget udtalelse, hvorpå han generalisere forskellen mellem kristne og muslimer, i teorien kan man læse mellem linjerne og se at de svageste i verden er muslimerne, hvor i mod os kristne er de kloge, og dem som bringer verden fremdrift, ergo den moderne verden.

"Derfor må kravet til indvandrere fra andre kulturer og først og fremmest fra den mest problematisk, den islamistisk, være, at de opgiver alle de elementer af deres religion, som strider mod de demokratiske forfatninger og konventionen om de europæiske menneskerettigheder."

Her udtaler han at hvis det nogensinde skulle kunne lykkedes for ikke sekulariserede samfund at leve sammen med det sekulariserede samfund må de opgive de elementer der går mod de demokratiske tanker. En af de tilfælde han kunne perspektivere til er euro islam.

Hvordan passer dette sammen med forholdet mellem Israel og Ægypten i videoen fra Horisont af?

?

Diskuter om I er enige i Camres syn? Kunne det være en for simpel slutning, hvor der ligger mere bag eller ej.

Vi er ikke enige i de udtalelser og holdniger han kommer med, pga. at der altid er nogen positive ting i andre samfund.

Vi kan jo sammenligne med det moderne samfund med de uoplyste samfund.

Det moderne samfund, har en teknologisk udvikling, samtidig med at levevilkårene er i top. Vi har vores demokrati og ytringsfrihed. her blev der opremset en masse gode sider af det moderne samfund, men ikke alt er lutter lagkage. Vores familier er ikke i centrum længere, nu er det vores egen personlige udvikling er vigtigst. Og janteloven er for alvor trådt i kraft.

Det uoplyste samfund, har nok ikke samme udvikling da de lever gennem deres religion. Derfor er deres personlige udvikling meget bedre, deres familie er i centrum og næstekærlighed er længere fremme.

så i og med man stiller disse sammenligninger op mod hinanden, kan man sige hans udtalelser bliver stillet får hårdt op i mod hinanden,

Referat time9 - arabiske forår.

AF gruppe C

Referat
1)
Mogens Camra staten skal styres sekulariseret part, og indvandrer der kommer skal integreres og holde deres religion ude af statens styring. Han lægger vægt på at teokrati ikke kan fungere, så religion skal holde helt væk fra den sammenhæng.

Israel og egypterne er naboerne, men Egypterne ser dem som fjender i stedet for naboer, hvorimod Israel ser Egypten som naboer. Spænding mellem de 2 lande, Israel mere moderne, Egypten mere sekulære.
Diskussion: Vi er enige med Camre, vi mener ikke at religion skal styre staten.

2)Eks på problemstilling:

Redegøre for Det arabiske forår og de nye strømninger.
Analyse ud fra de synsvinkler vi får i videoen, bl.a. det islamiske broderskab, sikkerhedschefen – både på job og hjemme. Og israelske og egyptiske borgere.

Hvorfor er det arabiske forår opstået? Årsagsforklaringer – hvilke årsager ligger bag at Israel og Egypten har en konflikt i dag?
Diskutere om det er nødvendigt at revurdere fredsaftalen ud fra de holdninger vi har fået i videoklippet. Fredsaftalen er camp david 1978. (Israel som mere moderne end det Egyptiske med religion traditionelt objekt som et mindre moderne samfund)
Er det muligt at lave fred baseret på islamisme, som en del af identiteten. Vesten og Mellemøsten som modsætninger. Terrorismen – handler det om at Mellemøsten er ved at samle sig gennem religion, eller er det bare brok.

3)

Det arabiske forår. Link på bloggen.
Folket ville have demokrati og bedre levevilkår. Fremtidsudsiger for Egypterne er arbejdsløshed. Frugthandler i Tunesien som satte ild til sig selv startede det arabiske forår.
Yasmin revolutionen (startede i Tunesien) – inspirerede resten af Mellemøsten til at gå op mod deres diktator.
Libanetiske borgerkrig – den blodige del af det Arabiske forår (start 08-12-2010).
Det arabiske forår kaldes det fordi den sammen med foråret spredte sig gennem hele Mellemøsten.

Tidlinje på DR (Link) – man kan se det arabiske forårs start i de forskellige lande i Mellemøsten.

Betydning: Fred eller ej?
Det muslimske broderskab vil ændre fredsaftalen (pga. Palæstina).
Egypten ændrer deres ed – tilføjelse til at komme ind i parlamentet – kun acceptere forfatning eller lovændringer – hvis gud vil det.

for tiden står tingene stille – mulige – Krig=brud på fredsaftalen, Fred=løsning.

Palæstina risikere at komme til at stå udenfor, men kan de gøre noget?

Israel er ikke glade for at Egypten er demokratisk, da det er sværere at håndtere flere personer end kun 1.

Syrien forsøger at godkende noget af det folket vil have – dette kan være et skridt i den rigtige retning.

kort sagt:
Israel synes fredsaftalen er fin, de har deres land og de skal bare lige have fanget palæstinenserne.
Egypten vil have revurderet fredsaftalen. Men hvis Palæstina bliver en del af Mellemøsten vil der så ikke komme konflikt med de kristne i Palæstina, hvis det muslimske broderskab skal styre landet.
Konflikten bunder grundlæggende mere i konflikten om Israel end konflikten og Palæstina.
Konflikt om at det kun er de Palæstinensere der bor i Palæstina nu der må være der, dem der flygtede eller blev fordrevet kan ikke komme tilbage. Dem der blev fordrevet bliver betalt for (af Israel) at blive væk fra Palæstina. Retten til at vende tilbage.

Konklusion - Det arabiske forår

Det Arabiske Forår, samlebetegnelse for en række demonstrationer, oprør og revolutioner i den arabiske verden, som begyndte med demonstrationer i Tunesien den 18.12.2010.

Den hidtil blodigste konflikt i forbindelse med Det Arabiske Forår har været Den Libyske Borgerkrig, der over sommeren og efteråret 2011 førte til Muammad Gaddafis styres fald.
Der er bekymring for, om urolighederne i Syrien, som frem til oktober 2011 har ført til omkring 3000 omkomne, heraf det store flertal dræbt af hæren og sikkerhedsstyrkerne, kan føre til en egentlig borgerkrig.

Det er svært at samle en demokratisk- religiøs stat, da de har forskellige meninger om hvordan det skal være. Hvis muslimer skal leve i det moderne samfund skal de være euroislam. Man skal passe på med at lave religiøse stater i andre

muslimske lande. Det tager tid før de vil kunne acceptere hinanden, ligesom øst og vest Tyskland stadigvæk har svært ved at acceptere hinanden efter murens fald.

Mette, Amanda, Ida, Søren & Martin.

Det arabiske forår

I skal undersøge på nettet hvad det arabiske forår handlede om, dvs. redegøre for forløbet. Herunder skal I huske at forholde jer til om de hjemmesider I bruger er troværdige
- folk vil gerne have RIGTIGT demokrati og gode levevilkår
- Startede med at frugthandler Muhammed Bouazizi i Tunesien sætter ild til sig selv pga. korruption og politibrutalitet, herefter kom Jasmin revolutionen, hvor præsident diktator Ben Ali flygter ud af landet. Revolutionen inspirere andre lande til at gøre oprør f.eks. Egypten, hvor deres præsident Hosni Mubarak står af.
- Landets befolkning lever i fattigdom og arbejdsløshed, mens landets leder lever i luksus, hvilket også var grund til Muhammed Bouazizi sætter ild til sig selv
- Folk bliver mere interesseret i politik efter Jasmin revolutionen

Dernæst skal overveje I overveje om det arabiske forår betyder en fremgang eller tilbagegang for mulighederne for fred ift. Palæstina konflikten eller ej - brug de historiske årsagsforklaringer.
- det muslimske broderskab vil gerne ændre fredsaftalen
- vil tilføje til ed: de acceptere forfatningen, så længe Gud vil det
- både konservative og liberale er mod Israel, men ikke alle hader dem
- For tiden står tingene stille,omen det kan hurtigt gå begge veje: enten tilbage gang med krig/brud på fredsaftale eller fremgang med fred
- Palæstinenserne risikere dårligere forhold med Israel
- Palæstina risikere at stå mellem Israel og Egypten, eller også lader de dem sloges og blande sig udenom

Supplerende
http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Tema/Det_arabiske_foraar/Arabisk_foraar.htm
- DR nyheder er en god kilde
- giver et overblik over oprøret (har ordbog, tidslinje og baggrund)
- Har fokus på det arabiske forår
- Har illustrationer, der giver et overlik om, hvilke lande det handler om, og hvad der skete der

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Aaret_der_gik/2011/12/22/084456.htm
- DR nyheder er en god kilde og troværdig, da journalisten selv har været der nede og indrager citater og interviews med pårørende
- giver et godt overblik og inddrager alle de relevanter lande
- ser fremad, og diskutere konsekvenserne med det arabiskeforår

Gruppe 2-time 8. Vilde vest og islam ;D

George W. Bush om forebyggende angreb.

Morten, JP, Søren, Pasarlai , Martin, Ida , Stine.

Hvad er der sket forud for George W. Bush tale?
-USA har været udsat for terrorangrebet på World Trade Center, d. 11. September 2001. Og beslutter at tage krigen op mod terror, hvorefter de starter på at sende soldater til Mellemøsten,.
Hvordan argumenterer Bush om forebyggende angrib?
-”Vi ønsker kun for andre hvad vi ønsker for os selv – frihedens goder sikkerhed mod vold og håbet om et bedre liv.”
Hvordan karakterisere Bush USA's modstandere
-USA's modstandere/terrorister, har udmeldt at angreb på USA og Vesten bliver en realitet, derfor må der for enhver pris sikres at de ikke får fat i masseødelæggelsesvåben. Derfor udsendelse af soldater.
Hvordan har trusselsbilledet ændret sig siden den kolde krig?
-”Det har ingen virkning mod et uhåndgribeligt terror-netværk, der ikke har noget land eller indbyggere at forsvare.” – Inddæmning er ikke muligt når utilregnelige diktatorer har mulighed for at støtte terrorister med ”dække” eller missiler og andre våben.
Beskriv USA's nye internationale strategi?
-USA vil føre en strategi der går ud på at opsøge og udrydde terroristerne, hvorend de må befinde sig. Militæret skal være parat til at rykke ud til hvilken som helst afkrog af Verden, i forsøget på at komme terroren til livs.

Kilde 8. Al-Qaidas fundament - Time 8

Teksten er skrevet af Al - Qaidas, som er en erklæring, hvor der erklæres "Hellige krig mod jøder og andre korsfarere". Erklæring blev til efter en række møder, afholdt i Afghanistan.

I over syv af har USA holdt islams lande besat på den helligste sted, som er den arabiske halvø. På trods af de enorme ødelæggelser, som alliancen mellem korsfarerne og zionisterne har påført det irakiske folk og trods det store antal faldne, som er på over en million, på trods af alt dette så prøver amerikanerne nu igen at gentage de frygtlige massakrer, som om de ikke var tilfredse med den langvarige blokade. Amerikanernes mål med disse krige er ikke kun religiøse og økonomiske, men i lige så høj grad at hjælpe og fremme jødernes lille stat og dreje opmærksomheden bort fra deres besættelse af jerusalem og fra mordet fra de muslimer der bor der. USA havde planer om at splitte alle regioner i Irak, så de blev til små papirstater, sådan at amerikanerne kunne sikre at Israel overlevede. Denne her erklæring henvender sig til alle muslimer, som har pligt til at dræbe amerikanerne og det gælder både civile og soldater. Skrevet af Ruya, Amanda, Maja, Christina, Ulla og Spanda 

Gruppe 3: Sadams tale

Lav et indlæg på Bloggen hvor I opsummere Saddams argumentation + link til titanpad.

Saddams argumentation:
- Angreb mod menneskeheden, da USA invadere Irak.
- Allah er med i deres kamp.
- Broderskab mellem folkene.
- Hans befolknings mod, både mænd og kvinder.
- Irak vil sejre, Irak styrer, Irak FTW.

https://docs.google.com/document/d/1bqY6jSVvjVRqg05SFMscKtampZeBkEVKUlTJpEombOI/edit

Årsagsforklaringer: Time 8

 Irans revolution - 1979

•  Shaen væltes af khroneni - islamist. 

•  Iran bliver til præstestyre ( teokrati )

 Hvorfor? ( Årsager )

•     Vestliggørelse

•    Modernisere

•    Samfundet gøres til mere sekulær.

  
Konsekvenser:( virkning )

•   USA 

•  Golfen

Irak - iran krigen 1980-1988

Årsag:

•   Shat Al- Arab 

•   USA - USSR + golf

•   Dumpeolieprisen

•  Historiske tilhørt irak

Konsekvenser: 

•  USA + andre lande  rykker ind

•  FN 

•  irak har store gæld til kuwait.

Gruppe 3: Krigen om Kuwait 1990-1991

1) Hvorfor invaderede Irak Kuwait i 1990?
Kuwait solgte olien billigere end de havde aftalt i mellem østen og Kuwait ville ikke eftergive gældeden som Irak havde fået efter krigen.

2) Hvorfor greb USA ind?
Fordi de ikke ville acceptere yderligere Irakisk ekspansion/udviddelse. Derfor fik de lov af Saudi Arabien til at tillade adgang til den Arabiske halvø. ( USA ville gerne beskytte deres egne interesser)

3) I 1990 var Sovjetunionen på vej mod sammenbrud. Kunne USA have gennemført sin indgriben, hvis Sovjetunionen ikke havde været svækket?
Nej det kunne de ikke. For så ville Sovjetunionen havde nedlagt Veto.

4) Hvorfor deltog en række arabiske lande i koalitionen mod Irak?
Pga. af ideologien om at Saudi Arabien skulle være den suveræne magt.
Og fordi at Irak var socialistisk og man så helst at landene havde en religions-baseret stat.

5) Lav et diskuterende indlæg på Bloggen, hvor i beskriver årsagerne og virkningerne invasionen af Kuwait (Årsag/er og virkning/er)
Her kan vi starte med årsagerne for invationen af Kuwait, en af de største problemer for Irak, var at de havde opbygget en massiv gæld til Kuwait, såvel som de miniotets provinser, i henhold til krigen med Iran, Kuwait og de andre provinser, ville ikke eftergive gælden til Irak, og det er en af de større årsager til irak påbegyndte sin invasion, ydermere havde Kuwait, også en betydelig salg af olie, og var i besiddelse af hele 8 % af den Arabiske halvø's olie bestand, og da de var begyndt at sælge det til under den aftalte pris, ville det skade irak. Nogle af de virkninger der optrappede i henhold til invasion var da kuwait var påbegyndt sit salg af olie til under aftalte pris, det havde store økonomiske konsekvenser for Irak, da iraks hoved indtægt er salg af olie var det meget slemt. var jo at USA begyndte at blande sig, de beodrede Iraks tilbage togt, samt at de skulle til intetgøre deres masseødelæggelsesvåben. Det mundede dog ud i at Usa fik tilladt adgang til den Arabiske halvø, og på alene 2 måneder, havde de slået Iraks hær så langt tilbage at der blev lavet våbenhvile.

Se:http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=787

Mellemøsten - Podcast om intifada

Diskuterende indlæg om terrorisme

Der er mange former for terrorisme I verden, og herunder har vi ridset de vigtigste op:

Formålet med etnisk-nationalistisk terrorisme er at få mulighed for at skabe en selvstændig stat for en bestemt national eller etnisk gruppe. De forsøger mere at gøre opmærksom på deres problem end de terroriserer andre. Derfor får de ofte mere medfølelse, sympati fordi de forstår grænsen mellem opmærksomhedsskabende aktioner og dødelig aktioner
Et eksempel kan ETA der kæmper for et selvstændigt baskerland.

Statsterrorisme er den form for terrorisme der foregik under anden verdenskrig i Nazi Tyskland. Hvor terror var en del af statens politik overfor befolkningerne. Arrestationer, fængslinger, tortur og likvideringer blev gennemført uden et retligt grundlag for at skabe en tilstand af frygt. Til statsterror hører også forskellige staters støtte til terrorgrupper i andre lande.

Antikolonial terrorisme startede i forbindelse med afkoloniseringen, for der opstod en række terrorgrupper. Fx. blev der i 1931 i det britiske Palæstinamandat oprettet en terrorgruppe, der havde til formål at kæmpe for en jødisk stat ved at udøve terror mod den arabiske befolkning og de britiske styrker. Disse antikoloniale terrorgrupper kendes i efterkrigstiden fra alle områder i den tredje verden.

Der er religiøs terrorisme, religiøs terrorisme er den mest brugte form for terrorisme. Terroristerne terroriser på baggrund af deres religion.
I USA er der et antal stærkt højreorienterede, racistiske, kristne grupper, der opfordrer til vold mod forbundsregeringen, farvede, jøder og abortlæger, og som har udført adskillige bombesprængninger, bl.a. mod abortklinikker.


Den ideologisk – politiske terrorisme er mest kendt for studenteroprøret i 1968, og efterfølgende det er der dannet mange venstre orienterede grupper i Vesteuropa som vil frem med kommunismen. I Vesttyskland etableredes RAF. RAFs aktiviteter omfattede mord, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede med de palæstinensiske grupper og tog både del i palæstinensiske flykapringer og købte kurser i våbentræning og terrorplanlægning af palæstinenserne, der drev en række træningslejre i lande som Libanon og Yemen.
De højre orienterede grupper er forholdsvis et nyt fænomen, som opstod i 1980’erne i Vesteuropa.


Postmoderne terrorisme
Fortrinsvis amerikanske forskere mener at terrorismen grundlæggende i 1990’erne ændrede karakter. Heraf kommer den postmoderne terrorisme.
Før handlede terrorisme om at slå få ihjel men at få mange tilskuere som muligt. Den nye postmoderne terrorisme eller superterrorisme som den også bliver kaldt går langt mere ud på bare at dræbe en masse mennesker, stadig at få opmærksomheden men man kan sige terrorismen er blevet mindre taktisk. Vi kan fx nævne terrorangrebet på World trade center, de fik god medieomtale men der blevet også dræbt uhyggeligt mange mennesker.

Nu hvor vi har fået opridset de forskellige former for terrorisme? Hvor går grænsen så? Problemet er at det er svært at se hvor grænsen går. Nogle mener at terrorisme og frihedskamp er det samme, men frihedskæmperne retfærdiggøre deres handlinger fordi de mener de har ret til deres frihed.
Terrorisme hvor man terroriserer bare for at skabe frygt, især statsorienteret terrorisme, er et godt eksempel. her indgår terrorisme som en del af statens politik. det er et magtmisbrug.
Men er det i orden at træne folk til at udøve terrorisme? Vesttysklands terrorgruppe RAF hjalp palæstinenserne i deres frihedskamp, de drev træningslejre i bl.a. Libanon og Yemen. Når Palæstinenserne gør brug af hjælp fra RAF, kan de så stadig kalde sig frihedskæmpere, terroriserer de ikke også de mennesker der bliver "uddannede" til at terrorisme?

Men hvad hvis vi skal løse problemet med terrorisme? Vi har tre forslag til dette.

1. Hvis vi skal kigge på hvordan vi løser problemet med terrorisme er vi nødt til at danne et verdensomspændende organisation hvor lande kan komme med deres mening og blive hørt, så de ikke føler de er nødt til at gribe til terrorisme.
2. Vi kan fjerne alle bomber og lade være blande os i andre folks affærer. respektere hinanden religion og kultur.
3. Give folk mulighed for en fremtid, mulighed for at oprette et samfund,

Men hvad mener i?

Af Ida, Maja og Birgitte

Kap 2.1

Etnicitet – det er forskellige etniske grupper som defineres ud fra sprog og kultur og ud fra den indre fælles bevidsthed

Fordomme – generaliserede meninger typisk rettet mod grupper frem for individer, altså en mening om nogen eller noget

Stereotype – en gruppe unuancerede og standardiserede forventninger og forestillinger om en anden gruppe.

Nation - Et bevidst fællesskab med en klar fælles identitet. Den er geografisk afgrænset og kan bestå af flere etniciteter. Er knyttet til jorden, men ikke nødvendigvis en stat.

Nationalstat - Adskilt fra omverdenen af landegrænser, legitimeres af statsmagten og de rettigheder, der er knyttet til dens borgere.

Samfund - Fællesskab af individer med en lang række fælles institutioner og normer.

Normer - Regler for adfærd og forventninger til adfærd for en gruppes medlemmer. Et samfunds normer kan være såvel formelle som uformelle.

Identitet­ - Vores personlighed – svaret på: ”Hvem er jeg?” består af fire dele: Det individuelle, de nære fællesskaber, kultur og det alment menneskelige.

Rolle - En rolle udgøres af alle de forventninger, der er til et individ i forskellige sociale sammenhænge.

Kultur - Udtryk for de dominerende værdier, normer og færdigheder i et samfund.

Christina og Sidsel

Begrber i kap 2.1

2.1 kulturmøder.

Find de væsentlige begreber og lav en beskrivelse:

- Intensiveret = f.eks. kan en krig intensiveres, dvs. at krigen bliver værre. Men det kan også være godt f.eks. at kærligheden til hinanden kan intensiveres, dvs. at kærligheden bliver større til hinanden.

- Fordomme = en fordom er en forudfattet mening om noget eller nogen. fordomme vil ofte tage udgangspunkt i nogle generelle træk mens den enkeltes personlighed er uinteressant. F.eks. kan de fleste ikke forstille sig en pige med langt lyst hår, være professor i fysik. fordomme kan både være positivt og negativt, og de negative kan ofte føre til konflikter.

- Stereotyper = når vi har fordomme over for folk, vil vi ofte se på dem som stereotyper. Stereotyper bruges som forestillinger som en gruppe tilser andre grupper.

1: Opfattelsen skal være almindelig udbredt.

2: Det skal forblive stabil over en længere periode.

3: Den karakterisere individer i deres rollefunktion

4: Den er oftest negativ

- Stigmatisering = noget den enkelte påfører sig selv. Når der er forskel på det personen reelt er, og den måde personen fremtræder på.

- Normer = Regler for adfærd og forventninger til adfærd for en gruppes medlemmer. Et samfunds normer kan være såvel formelle som uformelle.

Mette og Signe

Kap 2.1 kulturmøder, de vigtigste begreber.

Kultur: Udtryk for de dominerende værdier, normer og færdigheder i et samfund.

Samfund: Fællesskab af individer med en lang række fælles institutioner og normer.

Perception: Den måde man umiddelbart opfatter omverdenen på. Ikke kun i forhold til ting, vi ser og oplever, men også overfor den viden og information vi dagligt bliver mødt med.

Komplekst: Sammensathed.

Fordomme: En forudfattet mening om noget eller nogen. Fordomme kan også bruges til at afgrænse sig selv og den gruppe, man tilhører.

Stereotyper: Bruges om de generaliserende forestillinger, en gruppe tillægger andre grupper. Der er fire kriterier, der karakteriserer stereotyper: 1. Opfattelsen skal være almindelig udbredt. 2. Den skal forblive stabil over en længere periode. 3. Den karakteriserer individer i deres rolle funktion. 4. Den er ofte negativ.

Sociologisk: En videnskab hvor man studere den sociale verden. Det hjælper os til at forstå det overordnede samfund vi lever i.

Stigmatisering: Man tillægger andre mindre ønskeværdige karaktertræk.

Normer: en forventet adfærd i en bestemt social situation.

af: Spanda, Roya, Amanda, Silvia og Ida