Gruppe 3: Krigen om Kuwait 1990-1991

1) Hvorfor invaderede Irak Kuwait i 1990?
Kuwait solgte olien billigere end de havde aftalt i mellem østen og Kuwait ville ikke eftergive gældeden som Irak havde fået efter krigen.

2) Hvorfor greb USA ind?
Fordi de ikke ville acceptere yderligere Irakisk ekspansion/udviddelse. Derfor fik de lov af Saudi Arabien til at tillade adgang til den Arabiske halvø. ( USA ville gerne beskytte deres egne interesser)

3) I 1990 var Sovjetunionen på vej mod sammenbrud. Kunne USA have gennemført sin indgriben, hvis Sovjetunionen ikke havde været svækket?
Nej det kunne de ikke. For så ville Sovjetunionen havde nedlagt Veto.

4) Hvorfor deltog en række arabiske lande i koalitionen mod Irak?
Pga. af ideologien om at Saudi Arabien skulle være den suveræne magt.
Og fordi at Irak var socialistisk og man så helst at landene havde en religions-baseret stat.

5) Lav et diskuterende indlæg på Bloggen, hvor i beskriver årsagerne og virkningerne invasionen af Kuwait (Årsag/er og virkning/er)
Her kan vi starte med årsagerne for invationen af Kuwait, en af de største problemer for Irak, var at de havde opbygget en massiv gæld til Kuwait, såvel som de miniotets provinser, i henhold til krigen med Iran, Kuwait og de andre provinser, ville ikke eftergive gælden til Irak, og det er en af de større årsager til irak påbegyndte sin invasion, ydermere havde Kuwait, også en betydelig salg af olie, og var i besiddelse af hele 8 % af den Arabiske halvø's olie bestand, og da de var begyndt at sælge det til under den aftalte pris, ville det skade irak. Nogle af de virkninger der optrappede i henhold til invasion var da kuwait var påbegyndt sit salg af olie til under aftalte pris, det havde store økonomiske konsekvenser for Irak, da iraks hoved indtægt er salg af olie var det meget slemt. var jo at USA begyndte at blande sig, de beodrede Iraks tilbage togt, samt at de skulle til intetgøre deres masseødelæggelsesvåben. Det mundede dog ud i at Usa fik tilladt adgang til den Arabiske halvø, og på alene 2 måneder, havde de slået Iraks hær så langt tilbage at der blev lavet våbenhvile.

Se:http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=787

Mellemøsten - Podcast om intifada

Diskuterende indlæg om terrorisme

Der er mange former for terrorisme I verden, og herunder har vi ridset de vigtigste op:

Formålet med etnisk-nationalistisk terrorisme er at få mulighed for at skabe en selvstændig stat for en bestemt national eller etnisk gruppe. De forsøger mere at gøre opmærksom på deres problem end de terroriserer andre. Derfor får de ofte mere medfølelse, sympati fordi de forstår grænsen mellem opmærksomhedsskabende aktioner og dødelig aktioner
Et eksempel kan ETA der kæmper for et selvstændigt baskerland.

Statsterrorisme er den form for terrorisme der foregik under anden verdenskrig i Nazi Tyskland. Hvor terror var en del af statens politik overfor befolkningerne. Arrestationer, fængslinger, tortur og likvideringer blev gennemført uden et retligt grundlag for at skabe en tilstand af frygt. Til statsterror hører også forskellige staters støtte til terrorgrupper i andre lande.

Antikolonial terrorisme startede i forbindelse med afkoloniseringen, for der opstod en række terrorgrupper. Fx. blev der i 1931 i det britiske Palæstinamandat oprettet en terrorgruppe, der havde til formål at kæmpe for en jødisk stat ved at udøve terror mod den arabiske befolkning og de britiske styrker. Disse antikoloniale terrorgrupper kendes i efterkrigstiden fra alle områder i den tredje verden.

Der er religiøs terrorisme, religiøs terrorisme er den mest brugte form for terrorisme. Terroristerne terroriser på baggrund af deres religion.
I USA er der et antal stærkt højreorienterede, racistiske, kristne grupper, der opfordrer til vold mod forbundsregeringen, farvede, jøder og abortlæger, og som har udført adskillige bombesprængninger, bl.a. mod abortklinikker.


Den ideologisk – politiske terrorisme er mest kendt for studenteroprøret i 1968, og efterfølgende det er der dannet mange venstre orienterede grupper i Vesteuropa som vil frem med kommunismen. I Vesttyskland etableredes RAF. RAFs aktiviteter omfattede mord, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede med de palæstinensiske grupper og tog både del i palæstinensiske flykapringer og købte kurser i våbentræning og terrorplanlægning af palæstinenserne, der drev en række træningslejre i lande som Libanon og Yemen.
De højre orienterede grupper er forholdsvis et nyt fænomen, som opstod i 1980’erne i Vesteuropa.


Postmoderne terrorisme
Fortrinsvis amerikanske forskere mener at terrorismen grundlæggende i 1990’erne ændrede karakter. Heraf kommer den postmoderne terrorisme.
Før handlede terrorisme om at slå få ihjel men at få mange tilskuere som muligt. Den nye postmoderne terrorisme eller superterrorisme som den også bliver kaldt går langt mere ud på bare at dræbe en masse mennesker, stadig at få opmærksomheden men man kan sige terrorismen er blevet mindre taktisk. Vi kan fx nævne terrorangrebet på World trade center, de fik god medieomtale men der blevet også dræbt uhyggeligt mange mennesker.

Nu hvor vi har fået opridset de forskellige former for terrorisme? Hvor går grænsen så? Problemet er at det er svært at se hvor grænsen går. Nogle mener at terrorisme og frihedskamp er det samme, men frihedskæmperne retfærdiggøre deres handlinger fordi de mener de har ret til deres frihed.
Terrorisme hvor man terroriserer bare for at skabe frygt, især statsorienteret terrorisme, er et godt eksempel. her indgår terrorisme som en del af statens politik. det er et magtmisbrug.
Men er det i orden at træne folk til at udøve terrorisme? Vesttysklands terrorgruppe RAF hjalp palæstinenserne i deres frihedskamp, de drev træningslejre i bl.a. Libanon og Yemen. Når Palæstinenserne gør brug af hjælp fra RAF, kan de så stadig kalde sig frihedskæmpere, terroriserer de ikke også de mennesker der bliver "uddannede" til at terrorisme?

Men hvad hvis vi skal løse problemet med terrorisme? Vi har tre forslag til dette.

1. Hvis vi skal kigge på hvordan vi løser problemet med terrorisme er vi nødt til at danne et verdensomspændende organisation hvor lande kan komme med deres mening og blive hørt, så de ikke føler de er nødt til at gribe til terrorisme.
2. Vi kan fjerne alle bomber og lade være blande os i andre folks affærer. respektere hinanden religion og kultur.
3. Give folk mulighed for en fremtid, mulighed for at oprette et samfund,

Men hvad mener i?

Af Ida, Maja og Birgitte

Kap 2.1

Etnicitet – det er forskellige etniske grupper som defineres ud fra sprog og kultur og ud fra den indre fælles bevidsthed

Fordomme – generaliserede meninger typisk rettet mod grupper frem for individer, altså en mening om nogen eller noget

Stereotype – en gruppe unuancerede og standardiserede forventninger og forestillinger om en anden gruppe.

Nation - Et bevidst fællesskab med en klar fælles identitet. Den er geografisk afgrænset og kan bestå af flere etniciteter. Er knyttet til jorden, men ikke nødvendigvis en stat.

Nationalstat - Adskilt fra omverdenen af landegrænser, legitimeres af statsmagten og de rettigheder, der er knyttet til dens borgere.

Samfund - Fællesskab af individer med en lang række fælles institutioner og normer.

Normer - Regler for adfærd og forventninger til adfærd for en gruppes medlemmer. Et samfunds normer kan være såvel formelle som uformelle.

Identitet­ - Vores personlighed – svaret på: ”Hvem er jeg?” består af fire dele: Det individuelle, de nære fællesskaber, kultur og det alment menneskelige.

Rolle - En rolle udgøres af alle de forventninger, der er til et individ i forskellige sociale sammenhænge.

Kultur - Udtryk for de dominerende værdier, normer og færdigheder i et samfund.

Christina og Sidsel

Begrber i kap 2.1

2.1 kulturmøder.

Find de væsentlige begreber og lav en beskrivelse:

- Intensiveret = f.eks. kan en krig intensiveres, dvs. at krigen bliver værre. Men det kan også være godt f.eks. at kærligheden til hinanden kan intensiveres, dvs. at kærligheden bliver større til hinanden.

- Fordomme = en fordom er en forudfattet mening om noget eller nogen. fordomme vil ofte tage udgangspunkt i nogle generelle træk mens den enkeltes personlighed er uinteressant. F.eks. kan de fleste ikke forstille sig en pige med langt lyst hår, være professor i fysik. fordomme kan både være positivt og negativt, og de negative kan ofte føre til konflikter.

- Stereotyper = når vi har fordomme over for folk, vil vi ofte se på dem som stereotyper. Stereotyper bruges som forestillinger som en gruppe tilser andre grupper.

1: Opfattelsen skal være almindelig udbredt.

2: Det skal forblive stabil over en længere periode.

3: Den karakterisere individer i deres rollefunktion

4: Den er oftest negativ

- Stigmatisering = noget den enkelte påfører sig selv. Når der er forskel på det personen reelt er, og den måde personen fremtræder på.

- Normer = Regler for adfærd og forventninger til adfærd for en gruppes medlemmer. Et samfunds normer kan være såvel formelle som uformelle.

Mette og Signe

Kap 2.1 kulturmøder, de vigtigste begreber.

Kultur: Udtryk for de dominerende værdier, normer og færdigheder i et samfund.

Samfund: Fællesskab af individer med en lang række fælles institutioner og normer.

Perception: Den måde man umiddelbart opfatter omverdenen på. Ikke kun i forhold til ting, vi ser og oplever, men også overfor den viden og information vi dagligt bliver mødt med.

Komplekst: Sammensathed.

Fordomme: En forudfattet mening om noget eller nogen. Fordomme kan også bruges til at afgrænse sig selv og den gruppe, man tilhører.

Stereotyper: Bruges om de generaliserende forestillinger, en gruppe tillægger andre grupper. Der er fire kriterier, der karakteriserer stereotyper: 1. Opfattelsen skal være almindelig udbredt. 2. Den skal forblive stabil over en længere periode. 3. Den karakteriserer individer i deres rolle funktion. 4. Den er ofte negativ.

Sociologisk: En videnskab hvor man studere den sociale verden. Det hjælper os til at forstå det overordnede samfund vi lever i.

Stigmatisering: Man tillægger andre mindre ønskeværdige karaktertræk.

Normer: en forventet adfærd i en bestemt social situation.

af: Spanda, Roya, Amanda, Silvia og Ida

De væsentlige begreber for kulturmødet

Fordomme: Forudfattede generaliserende meninger typisk rettet mod grupper frem for individer. En fordom er en forudfattet mening om nogen eller noget. Fordomme kan også bruges til at afgrænse sig selv og den gruppe, man tilhører. Ved at tillægge andre negative værdier, sætter man på samme tid egne værdier og normer i et positivt lys. Fordomme kommer nemt til at bygge på angst for at miste noget. Når vi har fordomme over for folk, vil vi ofte se på dem som stereotyper, dvs. ensidigt og unuanceret.

Stereotyper: En gruppes unuancerede og standardiserede forventninger og forestillinger om en anden gruppe.

Fire kriterier, der karakteriserer stereotyper
1. Opfattelsen skal være almindelig udbredt
2. Den skal forblive stabil over en længere periode
3. Den karakteriserer individer i deres rollefunktion
4. Den er oftest negativ

Nationale eller etniske stereotyper er klichéer om egenskaber ved nationer og folk. På baggrund af en række fordomme, der sjældent bygger på virkelige erfaringer, dannes bestemte opfattelser af karaktertræk hos andre nationale eller etniske befolkningsgrupper
Stereotyperne er med til at afgrænse os i forhold til de andre, og skaber dermed en vi-følelse og en kollektiv identitet.

Stigmatisering: Det betyder, at man tillægger andre mindre ønskværdige karaktertræk. Det kan være den fysiske fremtoning og karakteregenskaber, men det kan også være knyttet til etnicitet, religion eller kultur.

Identitet: Vores personlighed – svaret på: ”Hvem er jeg?” består af fire dele: Det individuelle, de nære fællesskaber, kultur og det alment menneskelige.

Etnicitet: Etniske grupper defineres ud fra sprog og kultur (objektive kriterier) og ud fra den indre fælles bevidsthed (subjektive kriterier).

Nation: Et bevidst fællesskab med en klar fælles identitet. Den er geografisk afgrænset og kan bestå af flere etniciteter. Er knyttet til jorden, men ikke nødvendigvis en stat.

Nationalstat: Adskilt fra omverdenen af landegrænser, legitimeres af statsmagten og de rettigheder, der er knyttet til dens borgere.

Samfundet: Fællesskab af individer med en lang række fælles institutioner og normer.

Normer: Uskrevne regler.

Perception: den måde vi umiddelbart opfatter vores omverden på.

Sociologiske: Sociologi er en videnskab, hvor man studerer den sociale verden, vi lever i. Sociologien hjælper os således til at forstå det overordnede samfund, vi lever i, de nære menneskelige fællesskaber og os selv.

Fagudtryk i 2.1

Fordom & Stereotype: Hvis man har en forudbestemt mening/indtryk om noget, inden man rent faktisk har stiftet grundigt bekendtskab med det. Fx at en kineser kun spiser ris og nudler og går med trekantede hatte og sko lavet af træ.

Stigmatisering: At man tillægger andre en mindre ønskværdig karaktertræk. Fx at de personer der dropper ud af en HF-uddannelse, aldrig kan gennemføre noget i deres liv.

Socialisationsprocessen: Den proces man går igennem for at passe ind i et givent samfund. Her tales der om værdier, normer osv.

Sociologi: Studiet omkring den verden vi lever i.

Etnicitet: En gruppe der vurderes ud fra sprog og kultur.

Nation: Et geografisk afgrænset område.

 

Vigtige begreber i afsnit 2.1 om Kulturmøder

Af: Pernille, Simon og Jens Peter.

Fordomme - Generaliserede meninger om grupper.
Stereotyper - En gruppes meninger om en anden gruppe. (Billedlige sammenligner: Franskmand eller Hitler)
Etnicitet - Etnisk gruppe der vurderes ud fra udseende, sprog og kultur.
Nation - Et fællesskab som er geografisk afgrænset.
Nationalstat - Adskilt fra omverden af grænser.
Integreres - Lade sin kultur smelte sammen med nationalkulturen.
Stigmatisering - Ond form for stereotype.

radikale Islaisme

Civilisationernes Sammenstød - Samfundsfag.

1.     Brug hjemmesidens temasider til at lave en redegørelse for, hvad teorien om Civilisationernes sammenstød  går ud på.

- Tidligere gik andre lande i krig på grund af fattigdom, ideologi og ønsket om at få magt, men nu har det forandret sig, fremover vil de syv – otte store civilisationer gå i krig på grund fundamentale religiøse og kulturelle forskelle.  Mennesker ser forskelligt på ting så som ansvar, frihed, lighed og menneskerettigheder og grunden til civilisationernes sammenstød kan være at mennesker er religiøst og kulturelt forskellige.

2.     Hvad kendetegner en civilisation?

-  En civilisation kendetegnes ved sprog, historie, religion og tradition. En civilisation er den kultur som er sammensat af mange mindre kultur, som smitter hinanden og få et fællestræk. F.eks. Kina har været et land som har haft grundlæggende traditioner levende gennem århundreder og det mennesker spiser dernede har vist sig at være knyttet til dybtgående madtradition: Ris i Kina og flere andre steder i asien, korn i Europa og majs i de gamle amerikanske civilisationer.

3.     Lav en kort beskrivelse af Huntington

- Samuel Phillips Huntington (1927-2008) var professor i international politik på Harvard University i Boston, USA.
han har skrevet mange bøger, hvor en af hans mest kendte bog er 
"The clash of Civilisations and the Remaking of World Order", hvori han beskrev sin teori om civilisationernes sammenstød.

4.     Undersøg hvilken kritik der har været af Huntingtins teori og hvad kritikken går ud på

- Huntingtons teori går ud på at krige påstår mellem kulture og religioner 
Men det er mennesker, som skaber kulturer - ikke omvendt. Og kulturer kan ændre sig, hvis befolkningerne ønsker det stærkt nok. Sådan lyder et af de væsentligste kritikpunkter mod Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Teorien bliver beskyldt for at operere med et alt for statisk kulturbegreb

5.     Hvorfor er teorien opstået?

- Teorien er opstået efter anden verdenskrig hvor der var to styrende poler i verden: Vestblokken med USA i spidsen og Østblokken med det kommunistiske Sovjetunionen i spidsen. Verdensfreden afhang på det tidspunkt af om USA og Sovjetunionen kunne undlade militært og politisk at betræde hinandens enemærker og territorier. Men de holdte hinanden i skak, og til trods for forhandlinger om militær nedrustning var freden flere gange truet.

Folk blev ”muret inde”, men det ville ikke alle finde sig i, og det udløste at Murens fald i Berlin gjorde at Østblokken gradvis gik i stykker.

Tilbage var nu det demokratiske Vesten, og fordi det nu var Vesten der styrede showet var der intet der kunne true verdensfreden. (Francis Fukuyama)

Francis fortalte at ”religiøse diktaturer ville forsvinde, fordi befolkningen ikke ville finde sig i lav levestandart og udsigten til at blive deltagere i fx en hellig krig.” Dette ville Huntington ikke tilslutte sig, så i 1993 sagde han at han mente at: ”Hvor det tidligere oftest har været økonomi (fattigdom) og ideologi (polotik), der førte til krig og sammenstød, så vil religions- og kulturforskelle fremover er anstødsstenene for fundamentale konfrontationer og krige.”

6.     Undersøg hvad Muhammedkrisen gik ud på og lav en kort redegørelse af Muhammedkrisen?

- Muhammedkrisen startede på baggrund af Kurt Vestergaards 12 satiriske tegninger der blev bragt i politikken, der fx afbildede Muhammed med en bombe i sin turban. De blev bragt den 30 september 2005, som illustration til en artikel om selvcensur og ytringsfrihed.

Publikationen førte til skarpe reaktioner fra muslimer i både DK og islamiske lande, hvor der fandt omfattende demonstrationer sted. Også ikke-muslimer tog afstand fra den oplevede provokation. Flere andre aviser gengav tegningerne, hvilket førte til en diplomatisk krise mellem DK og flere arabiske lande og medførte en omfattende handelsboykot af danske varer, hjemkaldelse af ambassadører, overfald af arla-ansatte, afbrænding af Dannebrog og de danske ambassader i Damaskus og Beirut.

7.     Diskuter om man kan bruge Huntingtons teori til at forklare Muhammedkrisen?

Ja det kan man godt, da der er forskel mellem vores ytringsfrihed og deres religion.

Lavet af Ida, Spanda og Morten. 

Huntington: civilisationernes sammenstød.

1. Brug hjemmesidens temasider til at lave en redegørelse for, hvad teorien om Civilisationernes sammenstød  går ud på.

Huntington mener at på baggrund af at verden bliver mindre og mindre, så vil risikoen for spændinger imellem folk blive større, da man kan rejse rundt i hele verden og bosætte sig hvor man vil. Han mener at man er meget bevidste om ens rødder og hvilken civilisation man kommer fra, hvilket øger risikoen for gnidninger imellem personer. Han mener at når man spredes sådan rundt i hele verden, kan man føle at man mister sin kultur og de rødder man har fra hvor man er vokset op. Derfor vil man ”klynge” sig til sine religiøse overbevisninger, altså gå imod sekulariseringen.

Han sammenligner det med at selvom du flytter fra Fyn til Sjælland, kan du sagtens være en fynbo årtier senere. Derfor vil man holde til sin kultur og sin identitet man har fra hvor man kommer fra.

Golfkrigen blev et godt eksempel på Huntingtons teori lidt i praksis. Irak invaderede Kuwait pga. et olie-problem, og da vesten blandede sig for at få Irak til at stoppe, så blev fokus rykket fra olie-problemet til en ”vesten mod Mellemøsten”-problematik.

2. Hvad kendetegner en civilisation?

En civilisation betegnes ved brug af: sprog, historie, religion, tradition, skikke, institutioner og selvopfattelse. Med dette menes at et lille samfund, sagtens kan ligne et andet samfund, i artiklen bruges 2 kommuner fra hhv. Sjælland og Jylland. Men sammenligner man en af disse, som sagtens kan være meget forskellige fra hinanden, med en kommune fra Italien, så vil der være mange forskelle på den front. Derfor har Huntington vurderet at der er syv-otte større civilisationer. 

3. Lav en kort beskrivelse af Huntington

Samuel Philips Huntington født i 1927 og døde i 2008. Han var professor i International Politik på Havard University i USA.

Han har altid været en kontroversiel meningsytrer. Han har udgivet flere bøger, som har bevæget sig på grænsen til noget man ikke ville acceptere, hvilket også er derfor mange af hans ideer og holdninger kan blive forkastet af nogle personer. Selvom han har været kontroversiel og man har forkastet mange af hans meninger, så har han ”ramt rigtigt” med en del ting, så USA har taget forhold til dem og gjort ting efterfølgende. Hans mest kendte bog, ”The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order”, har ramt rigtigt at krige vil gå væk fra et økonomisk og politisk grundlag, til at være et spørgsmål omkring ens identitet inden for ens kultur og religion.

4. Undersøg hvilken kritik der har været af Huntingtins teori og hvad kritikken går ud på
Envejstrafik i billedet af forholdet mellem kultur og politik.
Ole Wæver kritiserer ham for at se kultur som en uforanderlig størrelse, der er afgørende for vores handlinger.
Kulturen ændrer sig. Eks. Cairo i Egypten.

5. Hvorfor er teorien opstået?
Som reaktion på den kolde krig, og samfundsforskeren Francis Fukuyamas teori om Vesten som sejrherre. Francis mente i en bog, at religiøse diktaturer ville forsvinde, på baggrund af netop den kolde krig. Huntington kunne ikke se dette ville ske, da han mente at religion og kultur havde en meget større rolle end man troede den gang.

6. Undersøg hvad Muhammedkrisen gik ud på og lav en kort redegørelse af Muhammedkrisen?
Jyske Vestkystens tegner Kurt Westergård tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen, disse satire tegninger blev trygt i avisen, til stor forargelse for muslimer. En del muslimer var ikke berørte, men nogle muslimske ekstremister gik hårdt til værks og fik trukket de andre med.
Der havde været flere tegnerede med til at tegne billeder af Muhammed, flere af disse måtte pga. Truslen gå under jorden.
Grunden til at man ville have Muhammed tegnet var at undersøge om der var et problem med selvcensur, undersøge om ytringsfrihed gælder for alle om alt?

Vi nåede ikke nummer 7.

- Skrevet af Birgitte og Mr. Awesome.

Civilisationernes sammenstød iflg. Huntington

Samuel Phillips Huntington (1927-2008) var professor i international politik på Harvard University i Boston, USA.
Han skrev mange bøger og artikler, en af de mest kendte er: ”The clash of Civilizations and the Remaking of World Order"



Selve Huntingtons teori går ud på, at fremtiden konflikter og krige vil opstå mellem civilisationer med forskellige kulture og religion til forskel fra tidligere, hvor konflikter mest var begrundet i politik, økonomi eller ønsket om magt.
Teorien bliver dog beskyldt for at operer med et alt for statisk kulturbegreb. Det er mennesker som skaber kulturen og ikke omvendt. Kulturen ændre sig vis befolkningen ønsker det stærk nok.Desuden kan han teori heller ikke forklare de konflikter der sker inde for sammen civilisation.
Det skal lige siges at en civilisation er kendetegnet ved sproget, historien, religionen, traditionen, skikke, institutioner og selvopfattelse.
En civilisationer er den højeste kulturelle enhed sammensat af myriader af mindre kulture, der har smittet af på hinanden og fået fællestræk.

Huntingtons teori opstod som en reaktion på afslutningen af den kolde krig og på samfundsforsker Frances Fukuyamas teori om at vesten var sejrherrer.

Iflg. Fukuyamas teori ville fx religiøse diktature forsvinde, fordi befolkningen ikke ville finde sig i lav levestandard og udsigten til at blive deltager i fx hellig krig.
Huntington var uenig i dette. Han mente at "det religiøse diktatur" ville få mere magt. Som Huntington selv siger det:

” Hvor det tidligere oftest har været økonomi (fattigdom) og ideologi (politik), der førte til krig og sammenstød, så vil religions- og kulturforskelle fremover være anstødsstenene for fundamentale konfrontationer og krige.”

Et godt eksempel på at Huntingtons teori fungere er Muhammed krisen i Danmark.
I September 2005 trygte Jyllandsposten en artikel om ytringsfrihed og selvcensur.
Men denne artikel førte der forskellige karikatur tegninger af profeten Muhammed der iflg. den muslimske tro ikke må afbilledes.
Her ser vi at det ikke var selve artiklerne om ytringsfrihed og selvcensur der var starten på krisen. Men selve tegningerne der sente en ramaskrig igennem den islamiske civilisation.
Krisen er baseret på religion og den kulturelle forskel der er mellem muslimers religions-baseret/diktatoriske samfund og danskernes politiske samfund hvor religion har en mindre til nærmest ingen betydning for samfundet.