Der er mange former for terrorisme I verden, og herunder har vi ridset de vigtigste op:
Formålet med etnisk-nationalistisk terrorisme er at få mulighed for at skabe en selvstændig stat for en bestemt national eller etnisk gruppe. De forsøger mere at gøre opmærksom på deres problem end de terroriserer andre. Derfor får de ofte mere medfølelse, sympati fordi de forstår grænsen mellem opmærksomhedsskabende aktioner og dødelig aktioner
Et eksempel kan ETA der kæmper for et selvstændigt baskerland.
Statsterrorisme er den form for terrorisme der foregik under anden verdenskrig i Nazi Tyskland. Hvor terror var en del af statens politik overfor befolkningerne. Arrestationer, fængslinger, tortur og likvideringer blev gennemført uden et retligt grundlag for at skabe en tilstand af frygt. Til statsterror hører også forskellige staters støtte til terrorgrupper i andre lande.
Antikolonial terrorisme startede i forbindelse med afkoloniseringen, for der opstod en række terrorgrupper. Fx. blev der i 1931 i det britiske Palæstinamandat oprettet en terrorgruppe, der havde til formål at kæmpe for en jødisk stat ved at udøve terror mod den arabiske befolkning og de britiske styrker. Disse antikoloniale terrorgrupper kendes i efterkrigstiden fra alle områder i den tredje verden.
Der er religiøs terrorisme, religiøs terrorisme er den mest brugte form for terrorisme. Terroristerne terroriser på baggrund af deres religion.
I USA er der et antal stærkt højreorienterede, racistiske, kristne grupper, der opfordrer til vold mod forbundsregeringen, farvede, jøder og abortlæger, og som har udført adskillige bombesprængninger, bl.a. mod abortklinikker.
Den ideologisk – politiske terrorisme er mest kendt for studenteroprøret i 1968, og efterfølgende det er der dannet mange venstre orienterede grupper i Vesteuropa som vil frem med kommunismen. I Vesttyskland etableredes RAF. RAFs aktiviteter omfattede mord, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede med de palæstinensiske grupper og tog både del i palæstinensiske flykapringer og købte kurser i våbentræning og terrorplanlægning af palæstinenserne, der drev en række træningslejre i lande som Libanon og Yemen.
De højre orienterede grupper er forholdsvis et nyt fænomen, som opstod i 1980’erne i Vesteuropa.
Postmoderne terrorisme
Fortrinsvis amerikanske forskere mener at terrorismen grundlæggende i 1990’erne ændrede karakter. Heraf kommer den postmoderne terrorisme.
Før handlede terrorisme om at slå få ihjel men at få mange tilskuere som muligt. Den nye postmoderne terrorisme eller superterrorisme som den også bliver kaldt går langt mere ud på bare at dræbe en masse mennesker, stadig at få opmærksomheden men man kan sige terrorismen er blevet mindre taktisk. Vi kan fx nævne terrorangrebet på World trade center, de fik god medieomtale men der blevet også dræbt uhyggeligt mange mennesker.
Nu hvor vi har fået opridset de forskellige former for terrorisme? Hvor går grænsen så? Problemet er at det er svært at se hvor grænsen går. Nogle mener at terrorisme og frihedskamp er det samme, men frihedskæmperne retfærdiggøre deres handlinger fordi de mener de har ret til deres frihed.
Terrorisme hvor man terroriserer bare for at skabe frygt, især statsorienteret terrorisme, er et godt eksempel. her indgår terrorisme som en del af statens politik. det er et magtmisbrug.
Men er det i orden at træne folk til at udøve terrorisme? Vesttysklands terrorgruppe RAF hjalp palæstinenserne i deres frihedskamp, de drev træningslejre i bl.a. Libanon og Yemen. Når Palæstinenserne gør brug af hjælp fra RAF, kan de så stadig kalde sig frihedskæmpere, terroriserer de ikke også de mennesker der bliver "uddannede" til at terrorisme?
Men hvad hvis vi skal løse problemet med terrorisme? Vi har tre forslag til dette.
1. Hvis vi skal kigge på hvordan vi løser problemet med terrorisme er vi nødt til at danne et verdensomspændende organisation hvor lande kan komme med deres mening og blive hørt, så de ikke føler de er nødt til at gribe til terrorisme.
2. Vi kan fjerne alle bomber og lade være blande os i andre folks affærer. respektere hinanden religion og kultur.
3. Give folk mulighed for en fremtid, mulighed for at oprette et samfund,
Men hvad mener i?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar